Ny Venus Fluefanger Frø Se større billede

Venus Fluefanger Frø

Ny produkt

Venus Flueanger leder tankerne tilbage til filmen Dødens Gab, for de ser virkeligt farlige og ligefrem sultne ud. 

Flere detaljer

Dette produkt er ikke længere på lager

$3.00

Venus Fluefanger er måske den mest populære kødædende plante, og den er virkelig også meget fascinerende. Den har fælder, som leder tankerne hen på en stor mund med hugtænder. Den stammer oprindeligt fra North og South Carolina, hvor de gror i et varmt, fugtigt og solrigt miljø i en sur jord.

Venus Fluefangeren har fælder der lukker sig, når den fornemmer en berøring – f.eks fra et insekt. Når insektet kravler ind i fælden, vil denne lukkes. Jo mere insektet bevæger sig, jo tættere lukkes fælden. Insektet dør til sidst af kvælning, og plantens fordøjelsesenzymer vil opløse insektet.

Når du vil så dine Venus Fluefanger frø, skal du bare drysse dem over jorden. Det er ikke nødvendigt at dække frøene med jord. Du kan med fordel så dine Venus Fluefanger frø i et terrarie eller lignede. Hvis du ikke har et terrarie, kan du faktisk selv lave noget, der er ligeså godt. Tag en tom 2 liters sodavandsflaske og skær bunden af. Sæt denne over potten med dine frø. Tag gerne låget af sodavandsflasken, så luften kan cirkulerer. Stil potten med dit hjemmelavede terrarie i en solrig vindueskarm, hvor det ikke trækker ind med kold luft.

Det er vigtig ikke at overvande dine frø. Jorden skal holdes fugtig, men ikke mere end det. Det kan være en god idé at vande med regnvand eller destilleret vand, da vi har meget kalk i vores drikkevand.

Du bør plante dine Venus Fluefanger frø i en sur jord. Det kan f.eks være Spaghnum blandet med sand/Perlite i forholdet 50:50.

Venus Fluefanger frø gror langsomt, så du bør væbne dig med tålmodighed. Der kan sagtens gå flere uger inden frøene begynder at spire – nogle gange kan der faktisk gå op til et par måneder – så du skal ikke give op for tidligt. 

5 andre produkter i den samme kategori: